Emner til debat

Hvorfor konverterer man til Islam?

Hvorfor konverterer man til islam?

Hvorfor konverterer man til islam?

Hvorfor konverterer man til Islam? Dette er et emne, jeg personligt synes, der er alt for lidt fokus på. I hvert fald den rigtige slags fokus. Når jeg hører om nogen, der er konverteret, synes jeg altid der følger en masse negative kommentarer med. Men hvorfor gør der egentlig det? Hvorfor er der så stor forskel på, om man er født ind i en tro, eller først finder sin tro senere i livet?

Jeg har været så heldig at få lov at interviewe Sofie, som er konvertit, om hendes oplevelser omkring emnet. Sofie er 20 år, og er vokset op i en lille by i Jylland, hvor der ikke var særlig stor forståelse for det at konvertere til Islam. Nedenfor kan i læse Sofies svar på mine spørgsmål:

Hvornår konverterede du til Islam?

Det gjorde jeg i 2012.

Hvorfor konverterede du?

Jeg valgte at konvertere til Islam efter at have læst, studeret og snakket med forskellige mennesker omkring selve religionen. Jeg var nok et sted i mit liv, hvor jeg manglede noget at tro på. En mening med livet. Et facit som skulle give en større mening for mig end bare at leve. Islam giver mig en ubeskrivelig ro, hvorfor jeg valgte at konverterer.

Hvilke reaktioner fik du fra venner/familie?

Dengang var jeg 16 år gammel. Jeg havde mange venner og veninder, men for dem handlede livet på det tidspunkt kun om alkohol, fest og farver. Jeg har været tidligt ude og har oplevet en masse, derfor da mine jævnaldrende venner begyndte at ville drikke osv. der var jeg kørt død i det. Det startede jo med, at jeg valgte de ting fra – og så valgte jeg jo også det sociale fra, fordi det sagde mig ingenting. Jeg valgte ikke decideret mine venner fra, men efterhånden som tiden gik så forsvandt de af sig selv, netop fordi man ikke har samme interesser længere. Min familie hader det. Og de hader mig for det. De har nok altid håbet på, at det bare var en teenagefase, men som årene er gået, så har både de og jeg indset, at det er mig. Og det er det jeg vil og lever for. De kan stadigvæk ikke accepterer det, men de har ligeså langsomt lært at respektere det. Jeg har også prøvet flere gange at droppe selve religionen og bare leve, som mine forældre ønsker det, men det kan jeg bare ikke. Islam giver mig det liv, som jeg vil leve.

Hvilke tanker gjorde du dig, inden du besluttede dig for at konvertere?

Jeg gjorde mig 1000 tanker, og jeg følte nok aldrig, at jeg var rigtig klar. Her spillede ting som ens salah (bøn) ind. I starten stod jeg med papir, hvor jeg havde skrevet det arabiske på og udførte min bøn. Men ligeså langsomt kom alt. Jeg konverterede først, da jeg mærkede, at mit hjerte havde inderligt ro. Det tog også over et år. Jeg var meget forvirret i starten, men for mig er det den bedste beslutning.

Føler du der er flere udfordringer i hverdagen efter at være konverteret?

Ja, der er mange flere udfordringer. Eller da jeg ikke var gift og boede hjemme ved mine forældre, var det så dræbende hver evig eneste dag… udover det så har jeg mange danske veninder, som ikke rigtig kan forstå det her med at tro. Endvidere føler jeg, at jeg hele tiden skal forsvare alle andre muslimers handlinger. Eks. hvis der står i medierne, at nogle perkere har gjort det og det, så erfarer jeg, at min omgangskreds, på arbejde, såvel som veninder og forældre med det samme slår skylden på Islam. Som om Islam er roden til alt hvad de udfører, men Islam er smuk – og man kan aldrig få et oprigtig billede af hvad Islam går ud på, hvis man kigger på muslimers handlinger. Udover det så går jeg med hijab – hvilket indebærer et tørklæde og en løs kjole (abaya) og jeg får også mange blikke, samt folk dømmer mig nok inden de overhovedet har set mig. Jeg er ved at uddanne mig som social- og sundhedsassistent og møder også udfordringer med mit tørklæde, men jeg vil aldrig tage det af pga. det.

Hvad er din bedste og værste oplevelse i forhold til at være konverteret?

Min bedste oplevelse er nok den ro, som det giver mig. Jeg hviler i mig selv efter at have fundet en tro og mening med livet. Min værste oplevelse er nok, at jeg ofte har været på kanten til at miste mine forældre. At de to mennesker, som har givet mig alt og gjort alt for mig har så svært ved at acceptere et valg omkring konvertering – det gør så ubeskrivelig ondt, at jeg nogle gange alene af den grund har lyst til at kaste håndklædet i ringen.

Hvordan oplever du det at være konvertit, med alt den fokus der er på muslimer og terror i dagens Danmark?

Jeg oplever det hver evig eneste dag næsten, at der bliver kommenteret på, at det er Islams skyld og at man ikke forstår, hvorfor en pige som mig, som er opvokset med danske værdier og kommet fra en kernefamilie kan tillade sig at vælge det fra frem for en religion som de mener er fundamentet for så meget kaos i hele verden.

Har du et godt råd til andre, der overvejer at konvertere?

Jeg vil sige, at man skal være sikker på, hvad Islam indebærer og at man skal tænke over, om det virkelig er vejen frem for en – om det er sandheden. Om det er der man finder ro. Islam er smuk, men det har for mig kostet rigtig meget på mange fronter.

 

Jeg synes personligt, at det er SÅ sejt, at man tør springe ud i det og gøre det man gerne vil, som Sofie har gjort, når man godt ved at det ikke vil blive nemt. Jeg er rigtig glad for den samtale jeg har haft med Sofie, og jeg føler virkelig jeg har fået noget ud af den. Det håber jeg selvfølgelig også i har!

1000 tak til Sofie, fordi du ville stille op til et interview, du er mega sej! <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *