Emner til debat

Hvad betyder vores drømme? – lidt om drømmetydning

Hvad betyder vores drømme?

Hvad betyder vores drømme?

Jeg drømmer rigtig meget, og har nok altid gjort det. Og nogle gange tænker jeg over, hvad alle de drømme mon betyder?

Jeg snakkede med en bekendt i dag, som fortalte mig, at drømme afspejler dine følelser. Hvis du f.eks. Har en drøm du slet ikke kan se meningen i, så prøv at glemme billederne, og fokuser på de følelser drømmen giver dig. Der finder du måske svaret.

Drømme er underbevidsthedens måde at bearbejde noget, vi har oplevet. Det kan både være fysisk og psykisk. Det er ikke nødvendigvis noget, du går og tænker videre over til hverdag, men når du sover, tager underbevidstheden over, og prøver at bearbejde de oplevelser og følelser igennem drømme.

Jeg prøvede selv, at tage billederne ud af det mareridt jeg havde i nat, og i stedet fokuserer på følelserne, og pludselig gav det meget bedre mening.

Drømme kan faktisk være en god måde at opdage, hvor du skal hen med dit liv. Har du en følelse i en drøm, som er god, og som du gerne vil opleve igen? Så find ud af, hvad der kan give dig den følelse når du er vågen. Måske er det fordi, du skal gå i en bestemt retning, eller lave noget bestemt, men at du bare ikke selv er helt klar over det, og det er det din hjerne prøver at fortælle dig igennem dine drømme.

Der er også symboler i drømme, der har forskellige betydninger. Man kan læse en masse rundt omkring, om hvad de forskellige symboler betyder, men når det kommer til stykket, er der aldrig ét rigtigt svar. Alle symboler har en forskellige betydning fra person til person. Hvis jeg f.eks. Drømmer om et hus der brænder, fortolker jeg det måske på én måde, i forhold til hvad der foregår i mit liv, mens en anden person med samme drøm ville få en helt anden fortolkning.

Drømme er altså på mange måder både finurlige og spændene, hvis man dykker ned i dem.

Har i oplevet at have drømme, der senere pludselig gav mening på en eller anden måde?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *