Personligt

Om at tage en pause engang imellem

Okay, wow! Det er en uge siden jeg sidst har blogget.. Undskyld venner, men det er der altså bare brug for nogle gange. Lige at tage en pause. Og det har jeg haft brug for, føler jeg.

Jeg kan ihvertfald mærke, at lysten til at blogge ikke rigtig har været til stede de seneste dage, på samme måde som den er idag, og de fleste andre dage. Nogle gange sker der bare rigtig mange ting, og man kan ikke nå, eller overskue, det hele.

Jeg har for nyligt sagt mit job op, fordi det ikke rigtig var det, jeg havde regnet med. Der var noget, der ligesom ikke faldt på plads, sådan som jeg havde håbet på, og til sidst havde jeg slet ikke lyst til at tage afsted, og sådan skal det jo ikke være.

Samtidig er der så lige dét der med, at der jo stadig er regninger der skal betales. Så hvad så? Jamen altså, jeg er den heldige vinder af en plads på et 2 ugers forløb der hedder Way2Life, som egentlig bare går ud på at skrive nogle ansøgninger og komme videre med livet, haha. Det er igennem kommunen, og som nogle af jer måske ved, så er det altså ikke særlig mange penge, man får ud af dem.

Så jeg leder efter nyt job, samtidig med at jeg holder udkig efter hvornår der igen åbner elevpladser, så jeg kan få taget min uddannelse til receptionist færdig. Men det er altså heller ikke lige det nemmeste. Så de sidste dage har gået med at spekulerer over alle de her ting, og nu har jeg bare indset, at jeg kan ikke gøre noget ved det, i hvert fald ikke mere, end jeg allerede gør. Så må vi se hvad der sker.

Jeg er, som jeg nævnte i mit sidste indlæg, begyndt at fotografere sådan rigtig, for andre mennesker og sådan, og det er rigtig fedt! Jeg håber, at det på et tidspunkt er noget, som jeg kan tjene lidt på ved siden af, men nu må vi se. Ønsk mig lige held og lykke i min jobsøgning, for jeg har altså bestemt ikke planer om, at jeg stadig er på kontanthjælp om 2 måneder når jeg får min børneopsparing. No way om den skal bruges på at betale husleje!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *